Fosforscenariet

I ’fosforscenariet’ er hovedmålsætningen at minimere tabet af fosfor i det danske næringsstofkredsløb, både med henblik på at sikre tilstrækkelige mængder fosfor til fremtidens globale fødevareproduktion, og for at bremse det overskydende fosfors skadevirkninger på miljøet. Delmålsætningerne i scenariet er:

  • Udfasning af fosfor-import i proteinfoder inden 2030
  • Udfasning af import af mineralsk fosforgødning inden 2030
  • Bedre/højere udnyttelse/udnyttelsesgrad af fosfor både som gødning og i foder

Fortællingen om ‘Fosforscenariet’

Fosfor er et næringsstof, som er nødvendigt for at planter kan gro. De globale fosforressourcer er begrænsede. Derfor er der skabt et effektivt fosforkredsløb, så tabet af fosfor er minimeret, både fra fødevareproduktionen i landbruget og fra fødevareforbruget i byerne.

Globalt set er der fokus på at udnytte de resterende ressourcer så nøjsomt og effektivt som muligt, således at der også i fremtiden vil kunne produceres tilstrækkelige mængder af fødevarer, selv om det globale befolkningstal fortsat vil være stigende i en del år endnu.

Der er en høj udnyttelse af organiske restprodukter og affald, både fra by og land.

Landbruget får en stor pulje nærringstoffer tilbage fra byernes effektive affalds- og spildevandsortering. Nye og præcise sorteringsanlæg har betydet, at der er et minimalt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i denne nærringstofpulje.

Dermed har man skabt et langt mere lukket næringsstofkredsløb, hvor behovet for tilførsel af nye næringsstoffer er minimeret. Det økologiske landbrug har ikke længere brug for at importere gødning fra konventionelle gårde, fordi de får næringsstofferne tilbage fra byerne.

I både det konventionelle og det økologiske landbrug har man forædlet planter, så de optager en større del af de uudnyttede fosforpuljer, der allerede findes i jorden. Da landbruget samtidig, qua en øget udnyttelsesgrad af fosforen i foder og planter, generelt tilfører langt mindre fosfor til landbrugsjorden, udledes der nu minimale mængder fosfor til vandmiljøet.

Landbruget har reduceret den generelle jordbearbejdning, hvilket har resulteret i en øget frugtbarhed og en markant mindsket udvaskning af fosfor. Den øgede græsproduktion har samtidig været med til at gøre landbruget selvforsynende med foder, beskyttet vandmiljøet og ophobet større puljer kulstof i jorden til fordel for klimaet. Øget brug af efterafgrøder og flerårige afgrøder fastholder fosfor, og halmrester nedmuldes til gavn for den næste afgrøde.

Dette er yderligere hjulpet på vej af det nye præcisionslandbrugs anvendelse af fosformålinger i markerne, som har mindsket tildelingen af fosfor og øget udbytte. Alt dette har bidraget til at mindske tilførslen af fosfor.

En væsentlig del af den fosfor, som alligevel udvaskes, opfanges og høstes i mini-vådområder. Marine proteinkilder som muslinger og tang er samtidig med til at rense og tilbageføre en del af den fosfor, som er havnet i havene.

Der er en langt større andel økologiske brug end i dag, og økologisk og miljøbetinget jordbrug målrettes særligt følsomme områder. Sårbare jorde anvendes til lavintensivt landbrug, herunder vedvarende græs, hvoraf størstedelen høstes som slæt til biogas – mens skrånende og våde jorde afgræsses.

Tidligere var den danske husdyrproduktion baseret på en import af soja til foder fra et område på størrelse med Sjælland i specielt Sydamerika. Nu dyrker landbruget selv alt proteinfoder. Med den lavere foderimport er antallet af husdyr faldet.

Landbruget udnytter nu gyllens nærringstoffer langt bedre end før. Størstedelen af gyllen sendes til biogasanlæg, hvor den suppleres med halm, græs, efterafgrøder, organisk affald fra byer og fra industri, m.v. Hvor det er nødvendigt anvendes gylleseparering, så den tynde fraktion spredes på egne marker, mens den tykke fraktion kan transporteres til biogasanlæg eller til gårde længere væk, som ikke selv har gødning fra husdyr.  Ved blanding af gødningsarter fra forskellige husdyrarter er det muligt i langt højere grad at designe gødningstyper, som svarer til planternes behov af næringsstoffer og fosfor.

Dette har øget landbrugets bidrag af vedvarende energi gennem en større produktion af biogas. Det har medvirket til, at landbrugets emissioner af klimagasser nu er kraftigt reduceret.

Den danske viden om et effektiv fosforkredsløb har gjort det muligt at sælge viden og miljøteknologi til andre lande. De resterende fosforressourcer prioriteres til udviklingslandenes fødevareproduktion. Minerne er opgraderet med en langt mere effektiv oprensning af det sundhedsskadelige tungmetal cadmium, så man nu producerer et næsten cadmiumfrit fosforprodukt.