Store udfordringer for fremtidens landbrug

De seneste års økonomiske krise er gået hårdt ud over dansk landbrug. Erhvervets gældsætning er øget kraftigt siden finanskrisen satte ind, og i 2012 lå den samlede gæld ifølge Danmarks Statistik på 338 milliarder kroner. Den enkelte bedrift bliver stadig mere gældstynget, og samtidig stiller lovgiverne stadigt skrappere miljøkrav til landmændene og til deres rolle som natur- og miljøforvaltere.

Miljø og økonomi er således centrale spørgsmål i forhold til landbrugets udvikling, men det er spørgsmålet om global fødevaresikkerhed og landbrugets rolle som aktør på verdensmarkedet også. Tilsammen tegner der sig således et billede af et presset erhverv, som står over for store udfordringer i de kommende år.

Miljøhensyn versus øget efterspørgsel

I Danmark beslaglægger landbruget over 60 procent af landarealet og påvirker natur og miljø på mange planer. Udvaskning af næringsstoffer, især kvælstof, fra landbruget er ganske vist blevet reduceret siden begyndelsen af 1980erne takket være handlingsplaner for vandmiljøet, men der er stadig brug for at fjerne yderligere 40 procent af den nuværende udledning for at leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv. Desuden sker der løbende en forringelse af biodiversiteten, og drivhusgasser fra landbruget udgør mere end en femtedel af den samlede danske udledning.

En vej til opfyldelse af miljøkravene kan være, at dansk landbrug ekstensiverer produktionen. Men en ekstensivering er ikke uproblematisk, fordi den globale efterspørgsel på fødevarer samtidig stiger voldsomt. Jordens befolkning vil ifølge FN´s fremskrivninger være vokset fra syv mia. i dag til ni mia. i 2050, og videnskabeligt baserede forudsigelser indikerer, at efterspørgslen på fødevarer vil blive fordoblet i den samme periode målt i forhold til 2005. Væksten i behovet for fødevarer behøver dog ikke føre til mangelsituationer og sultkatastrofer. Det vil være muligt at brødføde en global befolkning på ni mia. mennesker i 2050, men for at det skal lykkes, kræver det intensiv forskning på en række områder lige fra højteknologisk frøforædling til lavteknologiske landbrugsmetoder.

Det er desuden nødvendigt at ændre afgrødesammensætningen og at reducere produktionen af animalske produkter, hvis der skal være fødevarer nok til alle på globalt plan. For eksempel er den animalske produktion i Danmark i høj grad afhængig af importerede proteinafgrøder som soja, som beslaglægger store arealer i blandt andet Sydamerika. Det samme gælder for energiafgrøder, der spiller en væsentlig rolle, i takt med at efterspørgslen på bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer stiger.

Nyt projekt 2017-2021: Recirkulation af fosfor

I fortsættelsen af Fremtidens landbrug sætter vi fokus på dansk landbrug i en global kontekst. Projektet vil fastholde helhedsanalysen og målsætningen om synergier, mens vægten på fosforressourcerne forstærkes. Udgangspunktet vil være et ønske om en bedre fordeling og recirkulering af fosfor.

Projektet har udarbejdet et fælles scenarie med løsningsforslag og beregnede potentialer, der fokuserer på to målsætninger:

1. Udfasning af fosfor-import i proteinfoder inden 2030
2. Udfasning af import af mineralsk fosforgødning inden 2030

Fosfor er et essentielt plantenæringsstof og dermed nødvendigt for al landbrugsdrift og fødevareproduktion. Men fosfor er en fossil ressource, som ifølge de nuværende prognoser vil slippe op inden for 50-100 år og er derfor både i 2014 og 2017 registeret på FN’s Critical Raw Material liste.

Verden står derfor over for en kæmpe global udfordring med at sikre tilstrækkelige mængder af fosfor til fremtidens fødevareproduktion. Et manglende fosfor-kredsløb har samtidigt betydet, at der i Danmark og i de fleste udviklede lande er opbygget en stor fosforpulje på grund af overgødskning med fosfor fra kunstgødning og fra husdyrgødning. Gødningen indeholder store fosformængder, som blandt andet stammer fra import af foder og har medført problemer for natur og vandmiljø i de udviklede lande. I udviklingslandene mangler 2/3 af jorderne fosfor, hvilket er en alvorlig hæmsko i forhold til øget fødevareproduktion eksempelvis i Afrika.

Samtidig vil vi snart blive ensidigt afhængige af fosfor fra Marokko, der har et relativt højt indhold af det sundhedsskadelige tungmetal cadmium. De globale begrænsede fosforressourcer har allerede betydet, at Kina har begrænset eksporten af fosfor og USA nu er nettoimportør af fosfor.

Den fosfor, som markerne gødes med, havner dels i maden dels i vandmiljøet, og den bliver i dag kun i ringe grad recirkuleret. Fosfor i husdyrgødning bringes ud på markerne, men da transport af husdyrgødning er relativt dyrt, spredes hovedparten tæt på husdyrbrugene. Disse er samtidig centraliseret i bestemte dele af landet, mens andre dele har mest planteavl. Derfor sker der en overgødskning nogle steder, mens man andre steder importerer kunstgødning.

Danmark importerer i øjeblikket en tredjedel af det totale forbrug af foder til dyreproduktionen og importerer ligeledes 14.000 tons fosfor til gødning.

Landbruget er derfor stærkt afhængig af fosfor, hvilket gør det alarmerende relevant at undersøge og udvikle metoder, hvorpå fosforen kan recirkuleres.

Formålet er at udvikle konkrete handlingsforslag, til hvordan landbruget kan styrke ressourceeffektiviteten af fosfor ved at fokusere på et bæredygtigt kredsløb i Danmark.

Reform af EU’s landbrugspolitik

Dansk landbrug er dybt afhængigt af internationale forhold og relationer som aktør på det globale marked, men også som et erhverv, der helt igennem er reguleret af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, og styret af landbrugspolitikkens mange støtteordninger. I 2012 modtog danske landmænd således i alt ca. 7,6 mia. kr. Det beløb bliver nu nedtrappet til 6,6 mia. i 2020 som følge af den seneste reform af landbrugspolitikken, der blev vedtaget i juni 2013.

Landbrugsreformen skal gælde fra 2014 til 2020 og har et samlet budget for hele perioden på cirka 2730 mia. kr. (360 mia. €). De 12 medlemslande, der nu får den højeste direkte støtte per hektar, skal afgive støtte til de 12 medlemslande, der får mindst. Det sker gradvis frem til 2020. Støtten bliver derfor reduceret i Danmark, men selv efter fuld indfasning vil Danmark være blandt de medlemsstater, der får den højeste støtte per hektar. Reformen skal blandet andet sikre, at den fælles landbrugspolitik i højere grad end tidligere bidrager til at løse de miljømæssige udfordringer for europæisk landbrug såsom jorderosion, vandmangel, tab af biodiversitet og klimaforandring, samtidig med at den understøtter udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne.

Problemformulering

Dansk landbrug er med andre ord udfordret, både når det gælder økonomi og miljø, og samtidig skal erhvervet finde en ny rolle på det globale fødevaremarked og i forhold til EU og den fælles landbrugspolitik. En række spørgsmål rejser sig derfor i forhold til fremtidens landbrug:

• Hvordan kan landbruget på én gang blive både produktionsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt og samtid opfylde den brede vifte af krav, som erhvervet stilles over for på forskellige områder?
• Hvordan kan reformen af EU’s fælles landbrugspolitik komme til at understøtte en bæredygtig udvikling?
• Hvordan kan dansk landbrugsproduktion og landbrugspolitik fungere i fremtiden i krydsfeltet mellem socioøkonomisk, erhvervsøkonomisk og miljømæssig bæredygtighed?
• Hvordan kan dansk landbrug bidrage til at sikre tilstrækkelige mængder af fosfor til fremtidens globale fødevareproduktion?

Projektet Fremtidens Landbrug søger at tilvejebringe faktabaserede svar på disse komplekse spørgsmål og udvikle analysemetoder, som kan bruges til at give en sammenhængende beskrivelse af de konflikter og synergier, som findes mellem de forskellige og nogle gange modsatrettede målsætninger i erhvervet.