Projektet Fremtidens landbrug er først og fremmest tværfagligt funderet. I FAO’s definition af bæredygtig udvikling opereres med tre ben: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. I Fremtidens Landbrug er synsvinklen ligeså bred og omfatter en række parametre inden for hvert af de tre ben.

Projektet er således i allerhøjeste grad tværfagligt og spænder bredt. For at rumme dette spænd har analysearbejdet omfattet både en scenarieanalyse og en multikriterieanalyse. Den grundlæggende metode gennem projektet er scenarieanalysen, hvor første del af projektet også brugte multikriterieanalyse.

Koblingen mellem multikriterieanalysen og scenarieanalysen er utraditionel og ambitiøs. Begge metoder er beslutningsværktøjer til håndtering af komplekse sammenhænge. Multikriterieanalysen betjener sig af detaljerede arealbaserede data. Den giver gode fingerpeg om lokale forhold og lokale arealbaserede løsninger. Scenarieanalysen opererer på et mere overordnet niveau med brug af langt mere overordnede data. Her har der været et væsentligt behov for at indhente data fra andre undersøgelser og litteraturstudier f.eks. i forbindelse med inddragelse af ikke direkte arealbaserede forhold som energiproduktion eller indførelse af miljøteknologiske løsninger.

Effektberegninger for scenarierne er foretaget med anvendelse af GIS og på baggrund af eksisterende data fra litteraturstudier.

Projektet lægger stor vægt på at beskrive realistiske politiske virkemidler til at nå scenariernes målsætninger – hvad skal der til for at gå i den ønskede retning?

I anden del af projektet fra 2017 til 2021 udvises fokus til en mere global kontekst med inddragelse af fosforproblematikken og cirkulær økonomi. Målet her er at samle viden om fosforkredsløbet og mulige løsninger. Denne viden tilvejebringes ved inddragelse af en lang række forskere fra Aarhus, København og Syddansk Universiteter samt eksperter fra SEGES og landbrugets organisationer.

Gennem en række workshops og konferencer diskuteres forskellige løsningsmuligheder med hensyn til potentiale, økonomi og realiserbarhed.

Potentialerne herfra sammenfattes i fosforscenariet, som sammensættes med henblik på maksimal opfyldelse af målsætningerne om udfasning af import af fosfor i proteinfoder og mineralsk gødning. Der udarbejdes beregninger for effekter og økonomi.

Velux effekt-kæden

Velux-Fondene vurderer blandt andet deres miljøprojekter ud fra ’Velux-effektkæden’, som ses her:

Fondene lægger således stor vægt på, at den faglige viden og resultaterne, som udvikles i projekterne, i så høj grad som muligt bringes i spil med henblik på at skabe politisk og reel handling. Det er altså ikke nok, at der udarbejdes en rapport med gode resultater. Fondenes mål er, at projekterne skal medvirke til at skabe den ønskede forbedrede miljøtilstand.

Derfor har projektet og især Rådet for Grøn Omstilling fokus på formidling til aktører og den brede befolkning, samtidig med at resultaterne og de konkrete løsningsforslag bringes helt frem til erhvervet og de politiske beslutningstagere.

Multikriterieanalysen

For at kunne beskrive forskellige udviklingsveje for dansk landbrug frem mod år 2050 udviklede forskerne fra Københavns og Aarhus Universitet sammen med Rådet for Grøn Omstilling i første del af projektet en dynamisk multikriteriemodel (MCA). MCA’en muliggjorde beskrivelsen af de forskellige scenarier med varierende vægtning af en lang række parametre og – i nogle tilfælde modstridende – mål.

Forskerne fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU stod for beregningerne. Datagrundlaget for mulitkriterieanalysen blev leveret af forskere og rådgivere fra Institut for Agroøkologi ved AU Foulum.  Læs mere om MCA-modellen i notatet: Læs mere publikationen: “Detaljeret beskrivelse af multikriterieanalyse(MCA)-model anvendt i projektet Fremtidens Landbrug”, IFRO, 2014