Relevans for landbrugsskolerne

På landbrugsskolerne er spillet Fremtidens Landbrug især relevant i fagene bæredygtighed og samfundsfag på landmandsuddannelsens Hovedforløb 2, hvor det kan supplere lærebøger og andet undervisningsmateriale.

Spillet er også meget relevant i tværfaglige forløb  mellem de to fag. Det kan endvidere anvendes på EUX (gymnasial uddannelse som kombinerer alment gymnasium og landmandsuddannelsen, hvor det især er relevant i fagene biologi og samfundsfag.

Rollespillet er generelt egnet i til at øge elevernes engagement, motivation og aktivitetsniveau i undervisningen og gøre fagligt tunge emner mere tilgængelige.

Relevans i forhold til landmandsuddannelsen generelt 

Spillet er relevant i forhold til landmandsuddannelsen almene formål, idet det kan give eleverne indsigt i forhold vedr. økologi og bæredygtighed jf. Bekendtgørelsen 1.1.5:

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Landbrugsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

  1. planteavl med produktion af landbrugsafgrøder, specialafgrøder og andre vegetabilske produkter,
  2. husdyrproduktion og husdyravl med produktion af mælk, kød og æg samt andre animalske produkter,
  3. maskinføreropgaver, tilknyttede ydelser i landbruget og på maskinstationer,
  4. almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiske arbejde inden for maskinstations- og landbrugsområdet, og
  5. økologi og bæredygtighed.

Relevans i forhold til kompetencemål på hovedforløbet
I forhold til de mere specifikke kompetencemål er spillet også relevant, idet det kan give eleverne bedre forudsætninger for og motivation til at inddrage viden om økologi, bæredygtighed og miljøet i forbindelse med deres arbejde i landbruget jf. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.12, og rollespillet giver praktisk træning i kommunikation og teamsamarbejdejf. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.11 og 4.18.

Relevans i forhold til faget bæredygtighed, Hovedforløb 2

I forhold til faget bæredygtighed giver spillet nye indfaldsvinkler til at diskutere nogle af de faglige emner, som hører ind under faget såsom næringsstofkredsløb, drivhuseffekt/klimabelastning og landbrugets rolle som energiproducent.

Spillet udmærker sig i undervisningssammenhæng ved at give eleverne mulighed for at forstå forskellige synspunkter vedr. landbrugets miljøbelastning og samfundsmæssige rolle ved at skulle diskutere og argumentere for synspunkter, der ikke nødvendigvis er deres egne.De bliver derigennem bedre rustet til at deltage i en konstruktiv debat om erhvervets fremtid og får en mere nuanceret forståelse for forskellige opfattelser af begrebet bæredygtighed.  

Se eksempel: Målsætninger for faget Bæredygtighed, Asmildkloster Landbrugsskole

Relevans i forhold til faget samfundsfag, Hovedforløb 2

I  samfundsfag giver spillet gode muligheder for anskuelighedsundervisning i demokrati.  Eleverne kan f.eks. få som opgave at gøre notater om gruppediskussionerne og beslutningsprocessens forløb undervejs i spillet.  Senere kan de bruge disse praktiske egenerfaringer som reference i de mere overordnede diskussioner af demokrati som styreform af af demokratiske beslutningsprocesser.

Med afsæt i spilprocessen, hvor spillegrupperne bliver udnævnt som rådgivende udvalg for Folketinget eller EU, er det oplagt at undersøge, hvordan den lovgivning, som regulerer landbruget i den virkelige verden, bliver til i EU og Folketinget.  Her kan publikationen EU & landbruget, som er udarbejdet i forbindelse med projektet Fremtidens Landbrug, evt. bruges.

Spillet egner sig også godt som afsæt for diskussioner af  forskellige ideologier. De fire karakterer i  spillet tilhører fiktive organisationer og partier, og det er en oplagt opgave at identificere deres ideologiske ståsted i forhold til eksisterende partier og organisationer. Minervamodellen (livsstilsanalyse) kan evt. også inddrages her.

Desuden kan en lang række økonomiske forhold diskuteres i lyset af spillet. Fx er undersøgelser af landbrugets eksport og import relevante og statistik over landbrugets økonomiske udvikling.

Mål for undervisningen i samfundsfag 

Politik:

  • Eleven skal have kendskab til EU, herunder påvirkning af dansks lovgivning og indflydelsen på landbrugserhvervet.
  • Eleven skal have forståelse for demokratibegrebet og hvad det betyder for samfundet, herunder magtens tredeling.
  • Eleven skal have kendskab til grundloven
  • Eleven skal have kendskab til regioner og kommuner
  • Eleven skal kunne redegøre for forskellige ideologier og kunne forklare forskelle i politiske partiers principprogrammer.

 Økonomi:

  • Eleven skal kunne forklare national og international økonomi, som har betydning for landbrugserhvervet.
  • Eleven skal kunne forklare landbrugets påvirkninger på det øvrige samfund, beskæftigelsesmæssigt og økonomisk.
  • Eleven skal have kendskab til økonomisk politik og økonomiske mål.
  • Eleven skal have kendskab til grundlæggende sammenhænge mellem produktion og forbrug og ressourceanvendelse i et globalt perspektiv.
  • Eleven skal have kendskab til hvad BNP, betalingsbalance og udbud og efterspørgsel er.

 Arbejdsmarkedet:

  • Eleven skal have kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet bliver reguleret og kende til  overenskomster og aftaler og forhold vedrørende arbejdsstyrke og konkurrenceevne.

Bekendtgørelsens krav til samfundsfag på landmanduddannelsen (Bilag 23) – Eleverne på landmandsuddannelsen bedømmes i forhold til målsætningerne på niveau F og E.

 Se i øvrigt