Projektet ”Fremtidens Landbrug” har fokus på bæredygtige udviklings-veje og nødvendige politikker, som kan føre os frem mod en mere bæredygtig landbrugssektor i Danmark.
Natur, miljø og vækst er ikke hinandens modsætninger, men gensidige forudsætninger for at skabe et miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt landbrug. Med projektet har vi søgt at tænke i helheder samt kigget på muligheder for synergier og fælles løsninger.
De vigtigste budskaber præsenteres nu i et debathæfte, der tager fat om både landbrugets økonomiske problemer og landdistriktsudvikling samt på erhvervets pres på natur, miljø og klima. Der bliver også set på EU’s landbrugsstøtteordninger.