Regeringens lovforslag om 16-punktsplanen flytter dansk miljøregulering af landbruget flere årtier tilbage. Det mener Det Økologiske Råd, som opfordrer til at holde fast ved Natur- og Landbrugskommissionens råd.
Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd ryster på hovedet, når regeringen kalder 16-punktsplanen for ’Grøn realisme i miljøpolitikken’. I regeringsgrundlaget står: ’Vi vil give natur og miljø videre til de kommende generationer i god stand. Men en forudsætning for det er, at vi skaber vækst, job og velfærd.’
”Bæredygtig udvikling er en forudsætning for, at vores samfund kan fortsætte med at skabe vækst i fremtiden. Vi må ikke lade en bæredygtig udvikling for landbruget blive overskygget af en enøjet fokus på økonomisk vækst her og nu,” siger Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsfaglig medarbejder i miljøorganisationen.
Regeringen er i fuld gang med at implementere den såkaldte 16-punktsplan, som har til hensigt at forbedre landbrugets økonomi og konkurrenceevne. Det sker ved at tilbagerulle eksisterende miljøregulering af landbruget. Miljøministeriet har beregnet, at 16-punktsplanen vil øge kvælstofudledningen med omkring 10.000 tons årligt.
”Det uhyggeligt store tal svarer til, at vi tilbageruller udviklingen flere årtier,” siger Leif Bach Jørgensen, som netop har været med til at udarbejde høringsvar fra Det Økologiske Råd til regeringens lovforslag (Se forneden).
Tag fat, hvor det batter noget
Natur- og Landbrugskommissionens (NLK) centrale anbefaling fra 2013 var såkaldt målrettet regulering. Hidtil har man anvendt generel regulering med ens regler for alle landmænd. Pointen i den målrettede regulering er, at der er store forskelle på, hvor store næringsstofmængder de forskellige vandområder kan tåle. Og der er stor forskel på markernes evne til at fastholde kvælstof og på hvor meget af den tabte kvælstof, der reelt når ud til vandløbet, søerne og fjordene.
”På samme måde som Natur- og Landbrugskommissionen mener vi, at vi skal tage fat, hvor det virkelig batter noget – dvs. at gøre noget for de landområder, der er specielt sårbare. Så kan vi nå i land med målsætninger for vandmiljø, klima og natur. Og når vi således lykkes med at reducere miljøbelastningen, så kan vi endda også skabe mulighed for at lempe på den generelle regulering – f.eks. ved at give landmændene lov til at gøde mere på de robuste jorder, hvor næringsstofferne gør minimal skade på vandmiljøet,” siger Leif Bach Jørgensen.
Rækkefølgen er altafgørende
I Natur- og Landbrugskommissionens rapport lyder det; ”Det er en klar forudsætning for den nye model for kvælstofregulering, at EU-målsætninger for vandmiljøets tilstand opfyldes, og at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og klar til implementering.”
Det vælger regeringen nu at vende på hovedet, idet de vil begynde udfasning af kvælstofnormerne allerede fra foråret 2016, dvs. inden den nye målrettede regulering er på plads. De vil fjerne randzonerne og lovgivning om beskyttelse af §3-arealer, som er de mest målrettede reguleringsformer, vi har i øjeblikket. Godt nok vil man iværksætte en planlægning af en ny målrettet regulering gennem 2. generation vandplaner. Men lempelserne skal afvente, at den nye regulering faktisk gennemføres og får en effekt i miljøet. Det er ikke nok, den er planlagt, påpeger Det Økologiske Råd.
”Vi er med på, at en målrettet regulering er nødvendig – også på den del, der tillader landmænd at anvende mere kvælstof på de robuste jorder. Men rækkefølgen er altafgørende. Regeringens strategi ruller udviklingen tilbage, hvilket kan blive ekstremt dyrt for både samfund og for landbrug. I stedet må vi sætte alle sejl til for at udvikle virkemidler og metoder til kompensation af de landmænd, som skal holde for i den målrettede regulering,” siger Leif Bach Jørgensen.
Det kan f.eks. ske gennem udtagning af de mest sårbare jorder og en solidarisk ordning via landbrugsstøtteordningerne, så de landmænd, der får lov til øge udbyttet og indtjeningen ved at gøde mere, bidrager til kompensation af de landmænd, som bliver ramt af strengere krav til dyrkning af deres jorder.
Følg med i Det Økologiske Råds arbejde
DØR arbejder på flere fronter med at modarbejde en gennemførsel af 16-punktsplanen.
Det sker f.eks. via oplysninger til politikere fra flere partier i Folketinget. Her kan du se noget af vores arbejde:
- Følg vores blogindlæg og debatten på Tværfagligt Fødevareforums facebookside i denne uge.
- Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd har lavet et fælles notat om 16-punktplanen.
- Læs Det Økologiske Råds notat om proteinindhold i dansk korn.
- Og som altid kan du følge DØRs sager og engagement i medierne på vores egen facebook-side.
Høringssvar
Det Økologiske Råd har afgivet høringssvar til fire lovforslag. Læs svarene her:
Lov om ophævelse af lov om randzoner
Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på §3-beskyttede arealer
Justering af reglerne om kvælstofnormer
Forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-2020