Se animationsfilmen om ‘Grøn vækst’
I ’Grøn vækst’- scenariet er hovedmålsætningen, at landbruget under et skal have så lav forurening og så lille en klimabelastning som muligt, samtidig med at landbrugets vækstmuligheder så vidt muligt fastholdes og udvikles. Delmålsætningerne i scenariet er:
- Effektiv håndtering af næringsstoffer fra landbruget
- Reduktion i udledning af drivhusgasser fra landbruget
- Reduktion i brugen af pesticider
Fortællingen om ‘Grøn vækst’
Landbruget udvikler sig med lavest mulig belastning af omgivelserne med drivhusgasser, næringsstoffer og pesticider, samtidig med at landbruget under et er i vækst og så vidt muligt opretholder en høj produktion. Ny teknologi og et højt vidensniveau sikrer at udpining af jorden undgås og at tab af næringsstoffer minimeres, bl.a. gennem en geografisk omfordeling af foderafgrøder og gødning.
Landbruget har færre husdyr og de fleste dyr er på stald. Staldene er lukkede, og der anvendes teknologi, som minimerer ammoniakdannelse og renser afkastluften. De husdyr, som er på friland har meget plads – få dyreenheder pr. hektar, så jorden kan opsuge og omsætte næringsstofferne, og det samlede udslip af metan og ammoniak holdes lavt.
På de konventionelle marker monitoreres skadevoldere, og der sprøjtes kun ved alvorlige angreb. Der anvendes den mest moderne sprøjteteknologi, så kun særligt problematisk ukrudt samt angrebne afgrøder sprøjtes.
Der dyrkes flerårige energiafgrøder på en del af landbrugsarealet. En stor del af halmen i det konventionelle landbrug udnyttes til energi samtidig med, at jordens kulstofindhold bevares ved hjælp af efterafgrøder, gylleudbringning m.v.
Størstedelen af gyllen fra svinebrug sendes til biogasanlæg, hvor den suppleres med halm, græs, organisk affald, efterafgrøder m.v. Hvor det er nødvendigt anvendes gylleseparering, hvor den tynde fraktion spredes på egne marker, mens den tykke fraktion transporteres til biogasanlæg.
Der er en langt større andel økologiske brug end i dag, og økologisk og miljøbetinget jordbrug målrettes særligt følsomme områder. Sårbare jorde anvendes til lavintensivt landbrug, herunder vedvarende græs, hvoraf størstedelen høstes som slæt til biogas – mens skrånende og våde jorde afgræsses.
Alle køretøjer og maskiner er energieffektive for at mindske udslippet af CO2. Traktorer og landbrugsmaskiner kører primært på biogas og el, og sekundært på anden-generations flydende biobrændstoffer.
Naturen oplever en fremgang, da såvel ammoniakbelastningen som udvaskning af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet reduceres.
Forandringerne har skabt et kompetenceløft hos de beskæftigede i landbruget. Der er stor arbejdsglæde i landbruget, og erhvervet høster anerkendelse og opbakning fra naboer og den øvrige befolkning.