Baggrund

Store udfordringer for fremtidens landbrug

Videns- og forskningsprojektet Fremtidens Landbrug tager afsæt i de store økonomiske og miljømæssige udfordringer, landbruget står over for.
De seneste års økonomiske krise er gået hårdt ud over dansk landbrug. Erhvervets gældsætning er øget kraftigt siden finanskrisen satte ind, og i 2012 lå den samlede gæld ifølge Danmarks Statistik på 338 milliarder kroner. Den enkelte bedrift bliver stadig mere gældstynget, og samtidig stiller lovgiverne stadigt skrappere miljøkrav til landmændene og til deres rolle som natur- og miljøforvaltere.

Miljø og økonomi er således centrale spørgsmål i forhold til landbrugets udvikling, men det er spørgsmålet om global fødevaresikkerhed og landbrugets rolle som aktør på verdensmarkedet også. EU’s landbrugspolitik er desuden på vej ind i en omfattende reform, som blev vedtaget i juni 2013. Til sammen tegner der sig således et billede af et presset erhverv, som står over for store udfordringer i de kommende år.

Projektet Fremtidens landbrug vil med støtte fra Velux Fonden give en række bud på, hvordan landbruget kan imødegå disse udfordringer og samtidig udvikle sig til et miljømæssigt bæredygtigt erhverv frem mod 2050. Ved hjælp af modelbaserede analyser vil forskere fra Aarhus og Københavns Universiteter i samarbejde med fagmedarbejdere fra Det Økologiske Råd udvikle scenarier og analyser, der kan indgå i diskussionen om landbrugets fremtid og udvikling i de kommende årtier.

Miljøhensyn versus øget efterspørgsel
I Danmark beslaglægger landbruget over 60 pct. af landarealet og påvirker natur og miljø på mange planer. Udvaskning af næringsstoffer, især kvælstof, fra landbruget er ganske vist blevet reduceret siden begyndelsen af 1980erne takket være handlingsplaner for vandmiljøet, men der er stadig brug for at fjerne yderligere 40 pct. af den nuværende udledning for at leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv. Desuden sker der løbende en forringelse af biodiversiteten, og drivhusgasser fra landbruget udgør en væsentlig del af den samlede danske udledning, ca. 16 pct.

For at opfylde miljøkravene, kan dansk landbrug blive nødt til at ekstensivere produktionen, men ekstensiveringen kan være problematisk, fordi den globale efterspørgsel på fødevarer samtidig stiger voldsomt. Jordens befolkning vil ifølge FN´s fremskrivninger være vokset fra syv mia. i dag til ni mia. i 2050 og videnskabeligt baserede forudsigelser indikerer, at efterspørgslen på fødevarer vil blive fordoblet i den samme periode målt i forhold til 2005. Væksten i behovet for fødevarer behøver dog ikke føre til mangelsituationer og sultkatastrofer. Det vil være muligt at brødføde en global befolkning på ni mia. mennesker i 2050, men for at det skal lykkes, kræver det intensiv forskning på en række områder lige fra højteknologisk frøforædling til lavteknologiske landbrugsmetoder.

Det kan desuden bliver nødvendigt at ændre afgrødesammensætningen og at reducere produktionen af animalske produkter, hvis der skal være fødevarer nok til alle på globalt plan. For eksempel er den animalske produktion i Danmark i høj grad afhængig af importerede proteinafgrøder, som beslaglægger store arealer i ulandene. Det samme kan komme til at gælde for energiafgrøder, der formentlig vil spille en stadigt mere væsentlig rolle i takt med, at efterspørgslen på bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer stiger.

Reform af EU’s landbrugspolitik
Dansk landbrug er således dybt afhængigt af internationale forhold og relationer som aktør på det globale marked, men også som et erhverv, der helt igennem er reguleret af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, og styret af landbrugspolitikkens mange støtteordninger. I 20120 modtog danske landmænd således alt ca. 7,6 mia. kr. Det beløb bliver nu nedtrappet til 6,6 mia. i 2020 som følge af den seneste reform af landbrugspolitikken, der blev vedtaget i juni 2013.

Landbrugsreformen skal gælde fra 2014 til 2020 og har et samlet budget for hele perioden på ca. 2730 mia. kr. (360 mia. €). De 12 medlemslande, der nu får den højeste direkte støtte per hektar, skal afgive støtte til de 12 medlemslande, der får mindst. Det sker gradvis frem til 2020. Støtten bliver derfor reduceret i Danmark, men selv efter fuld indfasning vil Danmark være blandt de medlemsstater, der får den højeste støtte per hektar.  Reformen skal bl.a. sikre, at den fælles landbrugspolitik i højere grad end tidligere bidrager til at løse de miljømæssige udfordringer for europæisk landbrug såsom jorderosion, vandmangel, tab af biodiversitet og klimaforandring, samtidig med at den understøtter udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne.

Problemformulering
Dansk landbrug er med andre ord udfordret, både når det gælder økonomi og miljø, og samtidig skal erhvervet finde en ny rolle på det globale fødevaremarked og i forhold til EU og den fælles landbrugspolitik.

En række spørgsmål rejser sig derfor i forhold til fremtidens landbrug:

  • Hvordan kan landbruget på én gang blive både produktionsmæssigt og miljømæssigt bæredygtigt og samtid opfylde den brede vifte af krav, som erhvervet stilles over for på forskellige områder?
  • Hvordan kan reformen af EU’s fælles landbrugspolitik komme til at understøtte en bæredygtig udvikling?
  • Hvordan kan dansk landbrugsproduktion og landbrugspolitik fungere i fremtiden i krydsfeltet mellem socioøkonomisk, erhvervsøkonomisk og miljømæssig bæredygtighed?
  • Projektet Fremtidens Landbrug søger at tilvejebringe fakta-baserede svar på disse komplekse spørgsmål og udvikle analysemetoder, som kan bruges til at give en sammenhængende beskrivelse af de konflikter og synergier, som findes mellem de forskellige og nogle gange modsatrettede målsætninger i erhvervet.