Der er god grund til at begrænse udledningen af kvælstof til de indre danske farvande, skriver Chr. Ege, Det Økologiske Råd, i et svar til Poul Vejby Sørensen, Bæredygtigt Landbrug, der i en række forskellige aviser den 11.2.14 har et indlæg af Chr. Ege og professor Stig Markager om behovet for at reducere forureningen med næringsstoffer.
19.2.2014. Af Christian Ege, Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd
Poul Vejby Sørensen skriver, at der slet ikke er grund til at begrænse kvælstofforureningen i danske farvande. Hans læserbrev er en reaktion på et af Det Økologiske Råd og professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, som har været bragt i Jyllands-Posten.
Poul Vejby Sørensen kommer med mange angreb, men det interessante er, at han hermed angriber ikke bare os i Det Økologiske Råd og på Aarhus Universitet, men også Miljøministeriet og hele den danske forskningsindsats de sidste 30 år. Det er også et angreb på EU, der har vedtaget nitrat- og vandrammedirektiverne. Også Landbrug & Fødevarer slår i sin store image-kampagne på, at dansk landbrug har gjort en samfundsgavnlig indsats ved at lære at udnytte husdyrgødningen bedre og halvere brugen af kvælstof-handelsgødning siden de første vandmiljøplaner – netop de planer som Poul Vejby Sørensen afskyr.
Poul Vejby Sørensen drømmer sig tilbage til gamle dage, hvor man hældte gylle ud på frossen jord, så det løb direkte ud i vandløbene, og fiskene vendte bugen i vejret uden at nogen kunne gøre noget. Det er ikke os, der har sagt, at miljøet ikke har fået det bedre. Danmark er blot langt fra i mål, hvilket bl.a. viser sig ved at vi ikke kan opfylde EU’s vandrammedirektiv i 2015, men må søge udsættelse. Vi nåede heller ikke målet i 2010 om at stoppe tilbagegangen i antallet af dyre- og plantearter (biodiversiteten) – bl.a. fordi mange af vores sårbare naturområder lider under for stor belastning med ammoniak fra det intensive dyrehold.
Poul Vejby Sørensen taler om udpining af dansk landbrugsjord og påstår, at det skyldes mangel på kvælstof. Det er heller ikke i overensstemmelse med forskningen. De steder, hvor der sker udpining – især egne med udelukkende planteavl – skyldes det, at der fjernes kulstof, uden at dette føres tilbage i jorden.
Det eneste eksempel, der har været nævnt på mangel på kvælstof, handler om dyrkning af brødkorn, hvor proteinindholdet kan være i underkanten. Men brødkorn er en meget lille afgrøde i Danmark, og de foretrukne sorter egner sig ikke godt til det danske klima. I øvrigt har man længe tilladt ekstra kvælstof til netop brødkorn, så det er ikke her problemet ligger. Dermed vil jeg blot sige op med humøret til Poul Vejby Sørensen. Det er ikke alle andre i Danmark og EU, som er på vildspor. Vi er på vej, men vi er bare langt fra i mål. Og det er faktisk muligt at opbygge et landbrug, der udnytter sine ressourcer i stedet for at hælde dem i havet eller sende dem op i luften.
Indlægget har været bragt i otte landbrugsbladet og regionale dagblade i sidste halvdel af februar og begyndelsen af marts 2014.