Se animationsfilmen om scenarie 4: En rig natur
I ’En rig natur’-scenariet er hovedmålsætningen at skabe mere biologisk mangfoldighed og en natur i balance i 2050. Delmålsætningerne i scenariet er:
- Øge biodiversiteten i det åbne land
- Øge arealet med lysåben natur
- Skabe sammenhæng og mangfoldighed i naturen
Fortællingen om ’En rig natur’
Landbrugets udvikling sker under stor hensyntagen til naturen, så der er plads til en høj biologisk mangfoldighed. Den danske natur er artsrig, og der er sammenhæng i naturen i form af grønne korridorer, fx langs ådale.
Landbruget følger principielt to udviklingsveje, opdelt mellem intensiv og ekstensiv produktion. Den intensive produktion foregår på et væsentligt mindre areal end i dag, og med et relativt højt udbytte pr. hektar. Husdyr holdes i lukkede staldsystemer, så forureningen med næringsstoffer holdes på et minimum. Produktionen er højteknologisk med få ansatte.
I det ekstensive landbrug er produktionen lavere, og det primære mål er at skabe plads til både vild natur og kulturlandskaber. Overdrev, græsenge og andre lysåbne naturtyper plejes og/eller græsses af husdyr. De ekstensive landbrugsarealer er artsrige med sommerfugle såvel som orkideer. Der anvendes ikke sprøjtegifte, kunstgødning og GMO. EU-støtteordninger og regulering fremmer naturforvaltningen og naturpleje i landdistrikterne.
Ved at indskrænke landbrugsarealet og stoppe udbygningen med infrastruktur er der skabt sammenhæng i den danske natur. Væsentlige og vidtrækkende naturområder er beskyttede, bl.a. i form af nationalparker. En væsentlig del af skovene er naturskov og urørt skov. Oprindelige arter som bæver, ulv, vildsvin og europæisk bison er atter en fast bestanddel af den danske natur.
En ny planlov har inddelt landet i klart adskilte zoner, fordelt mellem bebyggelse, landbrug og natur. Den intensive landbrugsproduktion må kun foregå i landbrugszonen, mens den ekstensive kan foregå i naturzonen underlagt strenge krav til biodiversitet og miljø.
Biodiversitet efterspørges af befolkningen, dels grundet livskvalitet (smuk natur) og dels grundet etik (”vi kan ikke gøre os til herre over naturen”). Tab af biodiversitet skal for enhver pris undgås, da vi ikke vil undvære de ”økosystemydelser” som naturen og biodiversiteten bidrager med i form af tømmer, vandrensning, råstoffer, fødevarer, medicin, æstetik, rekreative ydelser m.v. I nationalregnskabet er indregnet værdien af økosystemydelser, herunder værdien af rekreation og naturturisme.