Pesticider er et af de mest debatterede emner i dansk landbrug. Hvert år sprøjtes der kemiske midler på millioner af hektarer landbrugsjord for at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. Men presset fra EU, myndigheder og forbrugere øger sig støt – og i 2026 er reglerne strammere end nogensinde. Denne artikel giver dig et samlet overblik over reglerne, debatten og de alternativer, der vinder frem i dansk landbrugspraksis.
Hvad er pesticider?
Pesticider er en samlebetegnelse for kemiske eller biologiske stoffer, der bruges til at bekæmpe organismer, der skader planter, dyr eller mennesker. I landbruget skelner man typisk mellem tre typer:
- Herbicider (ukrudtsmidler) – den største kategori, brugt til at fjerne uønskede planter i afgrøderne. Glyphosat er det mest kendte eksempel.
- Fungicider (svampemidler) – bruges mod svampeangreb som meldug og hvedebladplet, særligt i korn og kartofler.
- Insekticider (insektmidler) – bekæmper skadedyr som bladlus og rapsjordlopper. Disse midler er under skærpet opmærksomhed på grund af deres virkning på bier og andre bestøvere.
Derudover findes der acaricider (mod mider), molluscicider (mod snegle) og nematicider (mod rundorme), men disse udgør en langt mindre del af det samlede forbrug.
Reguleringen i 2026: EU og dansk lovgivning
Den overordnede ramme for pesticidregulering i Danmark sættes af EU’s forordning om plantebeskyttelsesmidler (EF 1107/2009) og direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse. I Danmark omsættes disse krav i den nationale Sprøjtemiddelstrategi 2022–2026, der er Danmarks gældende handlingsplan på området.
Strategiens centrale mål er at reducere pesticidbelastningsindekset (PBI) med 27 procent i 2025 i forhold til 2021 – fra 1,96 til 1,43 målt på salgstal. Det er et konkret, kvantificerbart reduktionsmål, som myndighederne følger tæt. Hvert år indberetter ca. 19.000 jordbrugsvirksomheder deres sprøjtejournal via systemet SJI, som danner grundlag for den nationale pesticidstatistik.
I private haver er reglerne også strammet fra 2026: Miljøstyrelsen har indført skærpede begrænsninger på, hvilke pesticider private må anvende, og der opfordres til naturlige alternativer som eddikeopløsninger mod ukrudt og sæbevand mod bladlus.
BNBO og beskyttelse af drikkevandet
Et af de varmeste emner i 2026 er BNBO – boringsnære beskyttelsesområder. Det drejer sig om zoner rundt om Danmarks drikkevandboringer, hvor der som udgangspunkt ikke må sprøjtes. Der er udpeget ca. 20.000 hektar BNBO på landsplan, og heraf er cirka halvdelen landbrugsjord.
I 2024 vedtog Folketinget en ny lov, der for første gang lovfæster et egentligt sprøjteforbud i BNBO-zoner, hvor der er dokumenteret risiko for, at pesticider siver ned til grundvandet. Målet var, at 90 procent af kommunernes BNBO-arealer skulle være beskyttet inden marts 2025 – men i praksis var kun ca. 64 procent beskyttet på det tidspunkt.
Danmarks Naturfredningsforening har i 2026 kritiseret, at overvågningen af pesticider i grundvandet risikerer at blive skåret ned, selv om fund af pesticider fortsat er høje. Drikkevandsbeskyttelse er et centralt tema i debatten om jordbundsmiljøet og fremtidig arealanvendelse.
Pesticidforbrugets udvikling
Landbruget har gennem de seneste årtier reduceret sit pesticidbelastningsindeks markant, men udviklingen er ikke lineær. Ifølge Landbrug & Fødevarer viser den seneste pesticidstatistik fortsat et relativt lavt forbrug – men presset fra nye resistente skadedyr og svampe gør det vanskeligt at reducere yderligere uden alternativ teknologi.
PBI-målet har været omdiskuteret, fordi det er baseret på salgstal frem for faktisk brug. Dermed kan udsving i lager og vejrforhold give et misvisende billede. Miljøstyrelsen arbejder løbende på at forbedre metoderne for belastningsopgørelse.
Glyphosat-debatten i 2026
Glyphosat er det mest brugte pesticid i verden og det mest debatterede i Danmark. EU fornyede godkendelsen af glyphosat i 2023 for yderligere ti år, hvilket skuffede miljøorganisationer, men gav lettelse til landbruget.
I Danmark er der dog sket konkrete begrænsninger. Fra 1. juli 2024 er det forbudt at bruge glyphosat efter fremspiring (såkaldt pre-harvest-sprøjtning) i foderafgrøder som fx korn til dyrefoder. Det er en direkte stramning i Sprøjtemiddelstrategien 2022–2026. I marker med flerårige ukrudtsarter er kun pletsprøjtning tilladt.
Landbrugets organisationer advarer om, at et fuldt forbud mod glyphosat ville koste dansk primærlandbrug ca. 1,9 milliarder kroner om året og øge drivhusgasudledningen, fordi alternative jordbehandlingsmetoder kræver mere diesel. Men miljøbevægelsen fastholder, at glyphosat udgør en uacceptabel risiko for biodiversitet og grundvand.
Alternative metoder: IPM, biologisk bekæmpelse og robotteknik
Integreret plantebeskyttelse – på engelsk Integrated Pest Management (IPM) – er det centrale alternativ til konventionel pesticidanvendelse. IPM-princippet er, at kemiske midler kun bruges som en sidste udvej, efter at alle andre muligheder er vurderet:
- Forebyggelse – sædskifte, resistente sorter og markkultur der reducerer angrebspresset
- Overvågning – løbende scouting og tærskler for, hvornår en indsats er nødvendig
- Biologisk bekæmpelse – nyttedyr som rovbiller og snyltehvepse, svampe og bakteriepræparater
- Mekanisk bekæmpelse – radrensning, flammebehandling og ukrudtsharvning
- Kemisk bekæmpelse – som sidste udvej og i mindst mulig dosis
Miljøstyrelsen har i 2025–2026 finansieret 25 IPM-innovationsprojekter med ca. 2,4 millioner kroner, fordelt på 11 aktører. Projekterne fokuserer bl.a. på insekticidreduktion i raps og fungicidreduktion i kartofler – to afgrøder med traditionelt højt pesticidtryk.
Inden for robotteknik og præcisionslandbrug samarbejder CropLife Danmark med virksomheder som PerPlant om løsninger, der kun sprøjter præcist dér, hvor der faktisk er ukrudt eller skadedyr – og i den præcise nødvendige mængde. Droner til spotsprøjtning er ligeledes under afprøvning i dansk landbrug.
Resistens og miljøpåvirkning
En af de voksende udfordringer er resistens. Både ukrudt, svampe og insekter kan over tid udvikle tolerance over for de pesticider, der bruges imod dem. I dansk landbrug er der dokumenteret resistens over for herbicider som isoproturon og glyphosat hos visse ukrudtsarter, og mod fungicider hos hvedebladplet (Zymoseptoria tritici).
Miljøpåvirkningen af pesticider rækker ud over selve marken. Afdrift til vandløb og søer kan skade vandlevende organismer. Insekticider har dokumenterede effekter på bier og andre bestøvere, som er afgørende for jordens biodiversitet og afgrødeproduktionen. Neonikotinoider – en gruppe insekticider – er på EU-niveau underlagt strenge begrænsninger netop på grund af bi-risici.
Økologisk landbrug uden pesticider
Det eneste produktionssystem, der principielt er fri for syntetiske pesticider, er det certificerede økologiske landbrug. Her er kemisk ukrudtsbekæmpelse og syntetiske insekticider forbudt. I stedet anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse, sædskifte, biologisk bekæmpelse og godkendte naturmidler som kobberpræparater mod svampe – dog under stram regulering.
Danmark har ca. 12 procent af landbrugsjorden under omlægning til eller i drift som økologisk areal. EU’s Farm to Fork-strategi satte et mål om 25 procent økologisk landbrugsjord i EU inden 2030, men dette mål er ikke lovbundet, og fremgangen er ujævn på tværs af medlemslande.
Forbrugere og restkoncentrationer i fødevarer
Hvert år analyserer Fødevarestyrelsen danske og importerede fødevarer for restkoncentrationer af pesticider. Langt de fleste prøver er under grænseværdierne (MRL – Maximum Residue Levels), men overskridelser forekommer – særligt i importerede frugter og grøntsager.
For forbrugere kan det være svært at gennemskue, hvilke pesticider der faktisk er i maden. Overordnet er myndighedernes vurdering, at det er sikkert at spise konventionelt dyrkede fødevarer, men langvarig eksponering for lave niveauer af flere pesticider samtidigt – den såkaldte cocktaileffekt – er et forskningsfelt, der endnu ikke er fuldt afklaret.
Forbrugervalg spiller en rolle: valg af øko-mærket frugt og grønt reducerer eksponeringen. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med nul pesticider, da naturligt forekommende stoffer og godkendte biologiske midler stadig kan forekomme.
FAQ om pesticider i dansk landbrug
Er glyphosat forbudt i Danmark i 2026?
Nej, glyphosat er ikke totalforbudt i Danmark. Siden 1. juli 2024 er det forbudt at bruge glyphosat som pre-harvest-middel i foderafgrøder, og kun pletsprøjtning mod flerårige ukrudtsarter er tilladt i visse situationer. EU fornyede godkendelsen til og med 2033.
Hvad er BNBO?
BNBO står for boringsnære beskyttelsesområder – zoner rundt om drikkevandboringer, hvor sprøjtning er forbudt eller stærkt begrænset for at beskytte grundvandet. Der er ca. 20.000 hektar BNBO i Danmark, og fra 2024 er forbuddet lovfæstet.
Hvad er IPM?
IPM (Integreret Pest Management) er en tilgang til plantebeskyttelse, der prioriterer forebyggelse, biologiske og mekaniske metoder – og kun bruger kemiske pesticider som en sidste udvej og i mindst mulig mængde.
Hvad er Sprøjtemiddelstrategien 2022–2026?
Det er Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig brug af pesticider, som afløste Pesticidstrategi 2017–2021. Planen indeholder konkrete mål for reduktion af pesticidbelastningsindekset (PBI), finansiering af IPM-projekter og skærpede kontrol- og tilsynsregler.
Er pesticider i fødevarer farlige for forbrugere?
Myndighederne vurderer, at fødevarer fra dansk og EU-reguleret produktion er sikre. Grænseværdierne (MRL) er sat med store sikkerhedsmargener. Dog forskes der fortsat i langtidseffekter ved eksponering for blandinger af pesticider (cocktaileffekten).
